HESTEKRAFT
 

Om hestene

 
markup_3814.png
 

 

De vigtigste – stedets heste

Kernen i Hestekraft er mine dejlige heste, som fungerer som samarbejdspartnere og øvepartnere for mine klienter.

Hestene repræsenterer, som os mennesker, forskellige typer og personligheder.

Kendetegnende for mine heste er, at de har lov til at være, som de er, da det er en vigtig del i terapiarbejdet. Hestene er mestre i at give mig og mine klienter, hvad vi har brug for, eller vise os, hvad vi har brug for at se. En fortolkning af, hvordan hestene reagerer og interagerer, kan give et klart billede af en klients livserfaring og syn på verden. Hestene er altid objektive og instinktive, og jeg stoler 100 % på deres evne til at gøre det, de har brug for, for at tydeliggøre det, vi skal arbejde med i sessionen.

PLET (Kristall)

Kristall - i daglig tale kaldet Plet - er en vigtig hest for Hestekraft. Han kan være en smule “bossy”, men han er også det, jeg vil kalde for en “kærlig forælder”. Han bestemmer på folden, men han gør det på en kærlig måde, hvor han ikke hele tiden jager eller irettesætter de andre heste.

Han giver voksne klienter mere modspil end børn, som han er meget omsorgsfuld overfor. Han er meget tunet ind på den enkelte person, hvilket giver os mulighed for at arbejde med mange forskellige ting sammen med ham.

Han er også en rigtig cowboyhest, der er med på alt, hvad vi beder ham om - ja, faktisk er han den perfekte terapihest.

Plet (Kristall)

ALMa

Alma er en “rigtig mor”. Hun er rolig og lidt forsigtig, men er også altid i balance med sig selv. Hun bestemmer på marken på en rolig og bestemt måde.

Hun er også med på det hele med børn og voksne.

Lillehesten (Kría)

Lillehesten er lidt af en personlighed. Hun er egentlig blevet for lille rent fysisk (hendes forældre var store) - men hendes personlighed er stor! Hun sætter tydelige grænser, og hun kan være lidt grov i svaret, når hun siger fra. Hun er også typen, der godt kan komme til at optrappe en konflikt, da hun kan finde på at svare igen.

Lillehesten (Kría)

Vi bruger hende ofte til øvelser fra jorden, hvor hun er meget tydelig i sin måde at kommunikere på. Hun sætter klare grænser og lader sig ikke tryne, så man er nød til at arbejde med sig selv for at kommunikere rigtigt med hende.

Tinna

Tinna er en supersensitiv hest med en lidt undvigende kontaktadfærd. Hun er ikke rigtig interesseret i at “være to”, så hun går lidt ud og ind af kontakten med os mennesker, når vi arbejder med hende.

Hun er den dygtigste hest rent ridemæssigt, men hun er også lidt af en primadonna. Hun egner sig særlig godt til piger/damer, der er lidt sensitive, fordi hendes personlighed spejler deres, så de kan genkende sig selv i hende og lærer at værdsætte og holde af, hvordan hun er - og dermed også, hvordan de selv er.

Tinna

Hrimnir

Hrimnir kalder vi ofte “Onkel Hrimnir”. Han kan bruges til alt, han er modig, og han skaber en enorm tryghed for både børn og voksne. Han er flot, hvid, godt bygget og en superatlet - kort sagt, han er et rigtigt mandfolk!

Og så imponerer det altid, at han har en stor mund, som en hånd med en gulerod helt kan forsvinde ind i.