ER JEG NÆRVÆRENDE?

Min hest er !

Vores skønne islænderhoppe Madonna, kaldet Maddie, er en bestemt og stolt dame – og derudover er der noget helt særligt ved Maddie, som jeg imponeres og beundres over hver dag.

Maddie er nærværende!
Nærvær betyder ifølge ordbogen, at være nær og opmærksomt tilstede, overfor den strøm af tanker, følelser, sansninger og impulser som flyder gennem vores kroppe netop nu, og som gør os i stand til at være i en respektfuld kontakt med den anden.
Maddies holdning og vakse ører viser mig hver dag, når jeg kommer ud på marken, at hun har bemærket min ankomst. Hun er klar og afventende – Er det mon mig hun kommer for at hente? Et anerkendende smil – ja, næsten bare en tanke - er nok for Maddie til at vide, at det er det – og hun kommer velvilligt i møde.   

Maddies nervesystem er altid aktivt og det sørger for, at hun er opmærksom på hvad der foregår omkring hende.  Hendes udgangspunkt er, at hun skal være klar til flugt – for overlevelsens skyld. Vores nervesystem minder meget om hestens, men til forskel fra os er Maddie ikke i stand til at vurdere, om situationen i virkeligheden er så faretruende, som hun sanser. Hun reagerer rent instinktivt.

Hun fornemmer straks min energi og mentale tilstand og er derudover særdeles opmærksom på mit kropssprog. Er jeg henvendt hende, eller er det tydeligt, at jeg ankommer i andet ærinde? Er jeg glad eller bekymret? Er jeg frisk eller betuttet?

Hun forholder sig til tingenes tilstand her og nu uden refleksion. Hun sanser hvad der ligger bag facaden og reagerer herefter på en umiddelbar og kontant måde.

Hvis jeg eksempelvis ankommer til marken træt, frustreret eller med tankerne på aftensmaden, arbejdet eller andet som optager mig, sker det med næsten 100 pct. sikkerhed, at Maddie ikke ønsker at gå mig i møde. Faktisk kan hun finde på at gå væk eller helt nægte at følge med.

Nogle vil måske mene, at hun er fræk og at en sådan modstand mod at følge med nødvendiggør skældud og pres – andre, at hun måske bør afledes eller lokkes til at følge med. INTET virker på Maddie. Hendes sansning og aflæsning fortæller hende, at jeg ikke er tryg at følges med, at jeg ikke er til stede, og at hun ved at følges med mig kan udsættes for fare. Det ændrer en gulerod eller skældud ikke på. Maddies kombinerede bestemthed og stolthed nægter hende, at udsætte sig selv for fare eller disrespekt.

Vi kan spørge os selv, om en dårlig mavefornemmelse ikke også ville få os til at udvise modstand eller tilbageholdenhed?

Jeg tror det..

Men hvad så? Hvad skal jeg stille op?

Jeg kan vælge at gå frustreret og slukøret fra marken uden Maddie - Måske har oplevelsen igangsat et hav af følelser i mig om afvisning eller manglende tiltro til mig selv - og det, måske i en sådan grad, at jeg ikke får lyst til at prøve igen i morgen, men i stedet lige skal ’sunde’ mig lidt.  Måske fik hun endda skældud, hvilket efterlader mig med en yderligere følelse af at have svigtet, og jeg går fra marken ked af det over at have mistet besindelsen.

Men..

Jeg kunne også vælge at trække vejret dybt. Se på mig selv, droppe alle tanker, som ikke vedrører Maddie og jeg - lige nu her på marken - anerkende de følelser som opstår inden i og ganske enkelt PRØVE IGEN.

Jeg slipper tovet.. lader Maddie gå et par skridt, vende ryggen til mig eller hvad hun finder behov for, indtil jeg har rystet oplevelsen ud af kroppen.
Jeg ranker ryggen og prøver igen - med kærlighed, beslutsomhed og målrettethed - at få Maddie til at følge med – og det vil hun. ALTID!

For Maddie vil gerne følges med mig når jeg er nærværende, i kontakt og med en plan for os.
Jeg går fra marken MED Maddie i glæde, tilfredshed og med en oplevelse af mestring/succes. Jeg kunne!

Maddie bidrager i min optik med en gave, ved ikke bare at følge med uanset. Hun spejler kommunikationen mellem os, og forpligter mig til at være nærværende, hvis vi skal følges ad.

En spejling jeg kan tage med mig i erindring i kommunikationen med min mand, veninde, kollega eller hvem enten.   

For det er jo ikke bare i situationen på marken, med min hest, at denne læring er relevant.. ;)

Nedenfor har jeg opstillet 2 klip som illustrerer hvor stor betydning vores tilstedeværelse har for kontakten til hestene - her Maddie.

På det første klip ser vi pigen nærme sig Maddie i ‘slasket’ gang og med grimen og tovet hængene efter sig. Samtidig er hun instrueret i at tænke på noget andet end Maddie, når hun bevæger sig hen imod hende. Maddie reagerer ved tydeligt at vende ryggen til og gå væk. Maddie standser først da pigen ændrer tanker og holdning.

På den sidste video, ser vi pigen nærme sig, rank og imødekommende. Tankerne er på Maddie som hun skal hente. Læg mærke til hvordan Maddie rejser halsen. Hun ved, at det er hende, vi er kommet for at hente, og hun vender sig velvilligt og imødekommende mod pigen for at få grime på.